Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
89
Den nceste Morgen var en Sorgens Dag for Je r-
gcns Fam ilie. Moderen var utrostelig, Bornene grced
og klagede for den stakkels Jan, og det var alene den
gamle Tonne, som nogenlunde holdt Modet vedlige; han
trostede og beroligede dem. Oldingens Ord forfeilede ikke
heller denne Gang deres vante M agt.
M od Morgenstunden var M ath gaaet ud for at se,
hvorheu Betjentene havde bragt Jorgen. Den cerlige
Tater var bedrovet over sin Vens Fare og grundede
over en Maade til at faa ham fr i igjen. Det var alle-
rede lcenge efter M iddag, for han vendte tilbage og
bragte det lidet trostelige Budskab, at Jorgen var fort
op paa Herregaarden og sad i Arresten der.
„Controlleurerne ere saa bistre," ytrede han. „G ir
af dem har faaet et Skud i Armen, og to af deres
Verster ere kreperede. D et sidste har jeg gjort," tilfoiede
han fornoiet. „M e n giv Jer kun tilfreds, Karen M a ri’.
Det siger altsammcn ingenting, jeg skal nok udspekulere
et Raad, og de stal ikke komme til at krumme et Haar
paa Jeres M ands Hoved, om de saa vare ti Gange saa
bidske, det lover jeg Jer for."
E t S eso g.
Smuk er den venlige Aften, naar Taagen damper
over Heden, naar Solen som en kjoerlig Moder kysser
Jorden og hyller sig i lette, glimrende Skyer, for den
undseelig og rodmende favnes af Havguden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>