Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
104
gjennem Skoven, og Ja n vendte med glad Fortrvstning
tilbage t il sin B olig.
D et var endnu ikke meget silde paa Aftenen.
Herregaardsfolkene vendte muntre og spogende hjem fra
deres Markarbeide, Loerken sang over Heden, og Urhonen
kaldte sine Kyllinger sammen mellem Lyngbuskene, da
M a th lod sig tilsyne paa Gaarden.
Han steg med lange, hurtige T rin op ad den brede
Steentrappe, som sorte til Herredsfogdens Voerelser,
bankede rast paa Kontordoren og stod snart Ansigt til
Ansigt med Embedsmanden. Denne var paa sin Side
ikke lidet forundret over dette uformodede Besog; thi
endskjondt han meget godt kjendte Tateren og vidste, at
hans hele Bande havde opholdt sig i Egnen den fore-
gaaende V inter, var han dog endnu aldrig truffen sammen
med M a th , han havde ogsaa seet igjennem Fingrene
med ham, siden Bonderne ikke besvcerede sig over nogen
Ulempe.
„H vad godt?" udbrod han i en barsk Tone, da
M a th havde lukket D oren og nu stod tavs foran ham,
„hvem er I ? "
„Saam cend!" svarede Tateren med sin dybe,
rolige Stemme, „det er vel sjeldent, at Folk af min
S la gs kommer Fogden saa noer, som jeg er nu,
allerhelst friv illig ; De har vel sagtens engang imellem
hort tale om M athias Abel, Foreren for Natmoends-
solkene; det er mig. Somme have ogsaa soiet H je il
t il m it Navn, fordi jeg kan tage paa som denne
F u g l."
„M a th H je il!" gjentog Solberg med forstilt For-
undring, medens han paa samme T id opirredes af den
rolige og kolde Tone, i hvilken den Anden talede.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>