- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 12. Smuglerens Søn /
112

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

112
klamme Haand imod ham. „D e t lakker nu ad Enden
med mig, jeg moerker nok, det fta l vcere A lvo r denne
G ang."
„ V ift ikke. Fader!" svarede Jorgen i en Tone,
som dog vidnede om hans F rygt for Sandheden af
disse Ord, „b liv blot lid t, saa lober jeg ned til Byen
efter den kloge R yle, hun skal nok gjore D ig frisk igjen
„Lad det veere, J o rg e n !" sagde Oldingen med et
S m il, „hun vilde forgceves prove sin Kunst paa mig,
jeg foler Doden fare igjennem alle mine Lemmer, den
lader sig ikke standse i sin G ang."
„B lo t v i havde lid t M ad at give ham," hviskede
Karen, „saa kom han sig nok; men vi eie intet, og have
sultet den hele D ag Allesammen. D u trcenger vel ogsaa
t il noget, lille Jorgen! D u er kommen hjem i en sorgelig
T id ," tilfoiede hun med en Stemme, som kvaltes af
Graad, og slyngede sine Arme om hans Hals.
Jorgen var rort, i hans Ansigt spillede Musklerne
med forunderlige Bevcegelser, han trykkede Konen op til
sit B ryst, idet han sagde:
„G iv D ig kun tilfreds, Karen M a rie ! D et nytter
ikke at grcede for det. V or Fattigdom er vel haard,
men v i T o holde dog sammen alligevel og have levet
vcerre Dage for, husk blot den Gang de joge os ud af
Huset oppe i Landet, og v i maatte ligge en November-
nat over paa Heden. D et bliver vel godt igjen med
os; og D u , J a n ! hvorfor hcenger D u med Hovedet?
Gamle Tonne bliver nok frisk, det har ingen Nod, bed
en Herrensbon, det hjoelper bedre end at tude."
„Jeg grceder ikke. Fader!" svarede Jan, som om
han undsaae sig over sin Svaghed, „jeg har siddet og
grundet paa et M iddel, ved hvilket v i kunne blive

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:03:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/12/0114.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free