Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
131
der var synlig i Jorden, under en trosket Egestamme,
hvis Rodder noesten skjulte den. Jan hjalp ham; da
de vare fcerdige, satte de sig i tavs Forventning ved
hinandens Side paa en gammel Troestub, medens H un-
den lagde sig ned foran Hullet, snoftede og udstedte en
doempet Knurren.
„D e t skulde cergre mig, om v i havde taget fe il,"
udbrod Jan sagte og bolede sig hen mod Tateren, „det
lader ikke til, at de ville komme frem ."
„Voer kun ro lig ," svarede M ath, „disse Groevlinge
ere nogle seiglivede D yr, de holde meget af Varmen,
men v i have gjort en I ld derinde i Hulen, som selv
den Onde ikke kan doie, hvorvel man paastaaer, han er
vant til Hede. Jeg saae dem begge To, imorges lid t
for Daggry, at luske omkring inde paa Gronpladsen
efter M uldvarpe, og sporede Hulen; Ungerne have vel
allerede opsogt en ny, men paa de to Gamle ere v i
altid visse. Betragt blot T ro der, hvor han graver og
snofter, han alene kan overbevise D ig om, at vort
Arbeide ikke har voeret forgceves."
Ja n kaldte Hunden t il sig.
„S tille , T ro !" hviskede han, „loeg sig!"
Lidt efter hsrte de noget bevoege sig under S tam -
men. E t graaligsort, spidst Hoved stak frem under Troe-
roden og udstodte en bange Grynten, efter flere Gange
at have snappet efter Veiret. Ja n blev siddende paa
sin Plads uden at bevoege et Lem, men Tateren lod sig
synke ned bag Stubben, saa lydlos og forsigtig, at ikke
et Blad bevcegedes derved. Formodenlig maatte dog
det skarpsynede D y r have bemoerket ham, thi det trak sig
strax tilbage.
„D en kommer nok igjen," hviskede M ath. „D e
9 *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
