Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
133
notet, medens han torrede Blodet af de dode Kroppe
med en Haandfuld Grces og bandt dem sammen; „n u
bliver det vel det bedste, at jeg besorger Huden og
Fedtet af dem, D u kan saa hente din Andeel hos mig
imorgen i Kulen, eller ogsaa stal jeg bringe den i din
Kule. Underligt nok!" tilfoiede han med et S m il, „vore
Huse ligne hinanden bandsat meget siden den Nat, vi
gjorde Fyrværkeri paa H ytten."
„T y s ! ty s !" udbrod Jan, fordi han horte Stemmer
i Ncerheden og frygtede, at den Andens Ord skulde voere
Llevne horte. „ T a l ikke saa hoit om den T in g , D u
veed, at vor nye B o lig maa voere en Hemmelighed for
Folk. V il D u, saa kom ned t il os imorgen Aften, der
ligger nogle Hjorteskind hjemme, som jeg skal have afsat
med det samme."
Tateren tog sin Spade, kastede Dyrene over S kul-
deren og gik. Jan valgte den modsatte Vei, opad mod
Herregaarden.
Han traf Bram er ved Udkanten af Skoven, idet
han vilde gaa ind ad Gangstien, der forte op til
Gaarden, D et nedslagne og mod Scedvane bedrovede
Udtryk, som den Gamles Ansigt robede, spaaede intet
godt, og Jan blev staaende stille i nogen Frastand uden
at tiltale ham.
Bram er havde ogsaa tilstrcekkelige Grunde til sin
Kummer. Han, der saa at sige kun levede i og for sit
eneste B arn, undgik ikke at bemcerke den Forandring,
som i den sidste T id var foregaaet med hende; hans
forskende Oie saae Roserne blegne paa hendes Kinder,
og en pinlig Uro gjennemfoer ham ved Tanken om, at
den frygtede Fjende, som han haabeds at have beseiret,
atter skulde vende tilbage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
