Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
veed det, hvorfor skjuler De Deres Tilstand for os
Alle?"
„N e i!" svarede hun med en sagte, vellydende
Stemme, „det er ikke Tilfceldet. Fader har vist for-
talt Dem det, men han cengster sig uden Grund, jeg er
blot et svagt, kraftlost Voesen, men tilfreds og lykkelig,
saa ubeskrivelig lykkelig nu. De kan voere overbevist
derom."
Siden den Aften kom han meget ofte op paa Herre-
gaarden. Bram er saae ham gjerne, og det undgik ikke
hans Opmoerksomhed, at ogsaa Flora syntes at fole sig
mere opromt, naar han var tilstede.
Jan loeste for hende, eller, hvad der endnu var
hende kjcerere, han underholdt hende med Skildringer
af de Tildragelser, som Vestlandskysten er saa rig paa.
Id e t hans tidligere Undseelse aftog, blandede der sig
mere Dristighed og Frihed i hans Tone; hans levende
Iagttagelsesevne lod ham let finde Gramdselinien for
det passende i sin Opforsel, og om han endog lod noget
tilbage at onske, saa erstattedes dog enhver M angel ved
hans Naturlighed og den Beskedenhed, med hvilken han
bestandig gjorde sig gjoeldende.
Og Jans Voesen var i alle Henseender forandret,
siden han lcerte Flora at kjende, hans Kjcerlighed havde
foroedlet ham, hans Karakteer blev mere boielig, den
forenede den milde Blidhed i sit Voesen, som Kvinden
skaber og noerer. Denne rolige, stille Folelse, gav hans
Aand storre Omfang, Dybde og en rigere Fylde as
Poesi, og saa lidet var hans Tilboielighed blandet med
Egenkjoerlighed, at han h id t il aldrig var falden paa
den Tanke, hvorvidt hun gjengjoeldte den; for Frem-
tiden havde han ingen Planer, intet Haab at vente
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>