Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157 ’
En Hemmelighed.
Amtmanden var kommen. Solbergs blege Ansigt,
hans forvildede Blikke udviste tydelig den Fortvivlelse,
han folte. Han henvendte sig flere Gange t il Niels,
men denne havde efter Sam talen med Elise voeret tavs
og tilbageholden mod ham og undgik enhver Leilighed
t il yderligere Forklaring.
V a r Stemningen af denne Aarsag msrk og stille
oppe paa Herregaarden, saa gik det om Eftermiddagen
saa meget muntrere til udenfor. Efter Amtmandens
Befaling var nemlig hele Sognet sammenkaldt nede i
Gaarden. Ingen kunde begribe, af hvilken Grund det
skete, men man gjorde sig heller ikke videre Tanke der-
over, og en vild Larm og S to i herskede overalt mellem
Bsnderne og Fiskerne. Fra Generalindens Vinduer saae
hun. Flora og Bram er ned paa den larmende Forsam-
ling. Paa en Gang blev det stille. Amtmanden og
Herredsfogden, begge i deres Embedsdragt, traadte ud
paa Trappen, og Moengden betragtede dem med spcendt
Forventning. Den Forste var en gammel, venlig M and,
hvis Navn i denne Forteelling maa blive en Hemme-
lighed, skjondt han nu har forladt Egnen, og man ofte
horer det ncevne nede i Ribe S tift, hvor han efter-
lod sig et M inde, som lever i en venlig Erindring
hos Alle.
„Jeg har ladet Eder kalde sammen idag, B o rn !"
saaledes begyndte han, efter at have hilset t il alle Sider,
„fo r at I skulle voere Vidne til et Hverv, jeg er paalagt
at opfylde. E r Fiskeren Jorgen Kruse blandt Eder, saa
lad ham komme frem."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>