- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 12. Smuglerens Søn /
176

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

176
en Hemmelighed for Beboerne paa Herregaarden. En
uhyre Smerte gjcerede i den ulykkelige Jans Bryst, en
stum, mork Fortvivlelse stod proeget i alle hans Trcek,
han groed, han bad, aldrig stammede vel Lceber varmere
O rd, aldrig hoevede en B o n sig mere broendende og
inderlig til Guds Throne, han bad sor Floras L iv, sor
det hoieste, det eneste Gode, han eiede. M en Flora
kunde ikke frelses.
I den kolde, trivielle Hverdagsvirken tabe mange
Hoitidelige Oieblikke deres B etydning, Vanen slover
vor Sands sor dem, derfor er det godt, at Sjcelen
engang imellem vcekkes; men aldrig skeer det paa en
saa nnegtig og gribende Maade, som naar v i staa ved
det Voesens Dsdsleie, der udgjor en Deel af vort eget
Jeg. D et er en frygtelig Uvished, som gjennemfarer
os, medens hine tvende M agter spille med hinanden
om Herredommet; det er da ikke alene Hensynet t il den
blege Dod, ikke alene den Lidendes matte, glandslose
Oine, tunge Aandedrag og Musklernes sidste, kramp-
agtige Trykninger, men meget mere vort eget Tab, det
nedbrudte Haab, den bristende Lykke, vore kuldkastede
P laner for Fremtiden, som udbreder en fuldstændig
Tomhed og Ode i vort hele Barsen, det er Egen-
kærligheden i dens skjonneste Skikkelse, og endelig
Uvisheden om det dunkle, ubekjendte Hinsides, der ned-
trykker og kooeler os. — Endelig er det her i Livet vor
Lod, forst fuldkommen at fatte et Gode, naar v i staa i
Begreb med at miste det.
M en Flora skulde ikke gaa bort saaledes, hendes
sidste Oieblikke var ingen heftig Kamp mellem det afsked-
tagende L iv og dets morke Broder; det svandt stille og
ubemorrket som den nedgaaende Aftensol, der udbreder

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:03:36 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/12/0178.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free