- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 13. Madsalune /
9

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

9
Moend staaende omkring en Bondevogn, fra hvilken de
loftede en Ligkiste, sammensat af sortmalede Fyrrefjoel.
„F ik D u fat i Personen, Samson?" spurgte En af
dem, med en grov og skingrende Stemme, og noermede
sig de Kommende.
„J a vel! alting er i Orden, se nu blot til, at I
skynde Jer noget."
Kisten blev baaret af sex kraftige Skuldre hen til
den G rav, som var dannet i et Hjorne toet op til Kirke-
muren; derpaa firede de den ned, Proesten traadte t il og
kastede Jord paa den, medens han fremsagde de ved en
saadan Leilighed soedvanlige Ord. Det var et eget Skue
at lLgge Moerke til det sorgmodige Udtryk hos disse
morke Skikkelser, der stode omkring den aabne G rav
med blottede Hoveder, tavse og bestemte. Den gamle
Proest folie sig scelsomt bevoeget derved, hans Folelser fik
Ord, hans Stemme hcevede sig, og det var om Synd
og Syndens Folger, han talede, thi han meente, at der
maatte ligge noget forborgent og rædselsfuldt t il G rund
for denne natlige Foerd. De fremmede Moend stode tavse
og hensunkne i deres Sorg uden at forandre en M in e ;
af og til vendte de sig bort og fore med Haanden over
Oinene; deres raa N atur var rystet. Maanelyset kastede
sit blaalige Skin ned over deres soenkede Hoveder, Floien
oppe paa Kirken peb omkap med Stormen, og henne i
Vognen, som havde kjort Liget til Kirkegaarden, sad en
Bonde og stirrede over paa de fremmede Moend og op-
ramsede med hoi og rystende Stemme alle de Bonner,
han kunde hitte paa.
Endelig brod en af Somoendene den Tavshed, som
fandt Sted, da Proesten havde endt sin Tale. „D e t
stiller af med Veiret," udbrod han langsomt. „ V i maa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:03:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/13/0017.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free