- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 13. Madsalune /
15

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

et bredt Belte, hvori var bundet et Kohorn t il Krudt og
en Hagelpung. Over Skulderen hang en lang Bosse,
som han gjemte i en Krog bag Ovnen. D a dette var
skeet, loste han sin Troie, som af M angel paa Knapper
var bundet sammen, og fremtog en flad, sammenlagt
Pakke, der h id til havde vceret skjult. Han vinkede ad
Voerten og gik hen med ham i et Hjorne af Stuen.
Hvad de talte om var ikke let at hore, da de hviskede
med hinanden, men af deres Adfoerd kunde man slutte
sig til, at der fandt en Handel Sted mellem dem, thi
det ene efter det andet af de Hareskind, som Pakken
indeholdt, forsvandt efterhaanden under Voertens Hcender,
medens Skytten modtog Betaling for dem.
Fragtmanden sad mellem nogle unge Bonderkarle,
der samme Dag vare vendte hjem fra Landsessionen i
Horsens og nu betroede hverandre de forfljellige M idle r,
de havde anvendt for at undgaa den foxestaaende In d -
kaldelse t il Krigstjenesten.
„A a, proek nu ikke mere om saadanne S treger!"
udbrod han, efter loenge at have lyttet t il deres Tale
med stor Opmærksomhed. „Lad os heller faa noget at
hore om hvad der gaaer for sig her vesterpaa, det er
saa loenge imellem, at en Fremmed farer i denne Deel
af Landet, og man v il dog gjerne kunne fortoelle nyt,
naar man kommer hjem igjen."
„H vad skal vi fortcelle?" sagde en af de Omkring-
siddende; „her skeer ikke nyt mere, siden Fogden fik fat
i Mikkel Rcevehale og hans Folk; dengang var det en
lystig T id at leve i, for Mikkel skulde aldrig voere den,
der gjorde os nogen Fortroed, det var blot Prangere og
Reisende, han gav sig ikast med."
„D e t maatte saa voere om L ig s k a r e n , v i kunde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:03:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/13/0023.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free