- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 13. Madsalune /
91

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

91
halvt tilbage i en hsi Loenestol. D er var noget saa
fin t og nydeligt forenet i den unge Fyrstinde, i disse
glimrende Dines tillidsfulde B lik, i denne svage Rodme,
der farvede hendes Teint, i dette hele ungdommelige
Voesens Udtryk, at Gordon noeppe kunde tilbagetrcenge
den Beundring, hans Hjerte noerede.
Deres Samtale blev fort fr i og tvanglos, en vis
Fortrolighed havde bortfjernet enhver Tilbageholdenhed
og tilsyneladende nedbrudt den Skranke, deres forskjellige
Livsforhold opstillede. Dette maatte forekomme saa meget
mere paafaldende, som Fyrstinden kun sjeldent, selv i
sin fortroligere Omgivelse, glemte sin Rang. Gordon
alene syntes at kunne bevirke det. D et var ikke blot
hans ydre F ortrin, der erhvervede ham denne M agt
over de Fleste eller gjorde ham til Fjende af Enkelte;
hans Klogt, hans Veltalenhed, den Klarhed i Anskuelser
og disses soeregne Retning, hans Indres blomstrende
Poesi, hans Begeistring sandt Gjenklang hos Antonovna
og fremkaldte Folelser, om hvis Tilvcerelse hun hidtil
havde vceret aldeles ubevidst. Hun fandt saa ofte i hans
Ord sine egne Tanker i et klarere Udtryk, en rigere Form
og en dristigere Flugt, end hun selv havde voeret istand
t il at fremstille dem. Hun horte Gordon tale om Verden
med mindre Utilfredshed end med det rolige A lvo r og
med den Kulde, der bliver tilbage, naar Livets Morgen
viger for en stormfuld D ag; men denne Bitterhed var
ikke den Unges, der fortvivler over et svigtet Haab, ikke
heller var det den Svages, der sukker og boier sig og
fortvivler, ikke heller var det den syge Svcermers, der,
vaagnet af sin Feberdrom, fordrer Lys, Friskhed og
Varme, hvor Livet kun har Kulde og A lvor at byde.
In te t af a lt dette laa i Gordons Karakteer. D et var

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:03:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/13/0099.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free