Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en Virkelighed uden Onster; han dromte, forlangte og
s savnede intet.
Gordons bevoegelige Karakteer syntes efterhaanden
at forandres. Hans blide Elskedes Ncervcerelse, hans
Folelses Dybde og Styrke havde forcedlet ham, han
saae den Hengivenhed, med hvilken Fyrstinde Antonovna
glemte a lt for ham, sin Stand og hvad der laa udenfor
den blomstrende Lykke, hendes Tilbsielighed fremtryllede,
og alt det gode og ophoiede, hans Sjoel gjemte, kom t il
M rin g i disse Oieblikke. Det heftige i hans Gemyt,
den Lyst t il vovelige Foretagender, til Adspredelse, som
cl hans Voesens kraftige N atur fordrede, tabte sig i denne
7 rolige Bevidsthed.
Antonovna maatte forekomme stolt og bydende,
n men i enhver af disse F eil laa et F o rtrin hos hende,
en Egenhed, som tiltalte ham. Hun havde h id til sogt
et Gemyt, der kunde forstaa hende, til hvilket hun kunde
betro sig, og med hvilket hun kunde udvexle sine Folelser,
da hun ikke fandt noget saadant, drog hun sig tilbage,
n indesluttede sig i selv og omgav sit Hjerte med et koldt
>
o og tilsyneladende uigjennemtrcengeligt Pandser. Opdra-
gelsen i Fcengflet havde vel ogsaa givet hendes Vcesen
noget eiendommeligt. Hun kjendte ikke Kjoerlighed, troede
it tilsidst, at den stedse vilde blive hende fremmed, og dog
var hendes Hjerte tilgængeligt for alle disse dybe og liden-
skabelige Fslelser, der stabe den hoieste Lykke, den dybeste
Fortvivelse. Den M and, hun skulde elste, maatte, som
ilt hun i hin Sam tale ytrede, ikke have noget tilfcelles med
lL Andre, thi hun folte, at hun tillige maatte oere og tilbede
Gjenstanden for sin Kjcerlighed, han maatte ikke ftaa ved
Siden, men over hende i alt, det maatte voere en kraftig,
so ophoiet Karakteer, der glemte Fyrstinden for Mennesket.
Madsalunc. 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
