- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 13. Madsalune /
146

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

146
„N et, Gudskelov! Johan, jeg foler mig ret frist
nu, siden D u er her; jeg veed ikke, hvordan det kan
voere, men jeg har aldrig loengtes efter D ig saa meget
som iaften. H vor loenge v il D u nu blive her hjemme
denne G ang?"
„O tte D ag e !" svarede han med en blod og kjoerlig
Stemme, og dette kolde, strenge Aasyn var nu aldeles
forandret i en barnlig Omhed, medens hans B lik hvilede
paa den gamle M ands Trock. „O m otte Dage maa jeg
atter bort," gjentog han langsomt.
„N u otte Dage er jo en lang T id ; sid ned, min
S on, fly t din S to l noermere herhen, v i ville tale lid t
sammen, det er saa loenge siden, v i sidst havde Leilighed
dertil. Fortoel mig noget."
„H vad stal jeg fortoelle D ig , Fader? Det gaaer
m ig godt, og jeg har et Haab, noesten Vished om, at
den T id er noer, hvor et L iv uden Sorger, en Tilstand
fuld af Lykke venter m ig."
„S to l ikke for meget paa Haabet, m in S o n !"
vedblev den Gamle med en dyb og alvorlig Stemme.
„H vad er det vel, denne Skygge, som v i kalde Haab,
og hvorpaa v i grunde vore Gloeder? E t P ant paa
Guds Godhed, en Stjerne i Natten, en B ro over
Sorgen, ja vist! en Tilstand, hvor Him len og Helvede
ere Naboer. D u byggede som B a rn paa dette Fepalads
af Onster, af Fantasiens og Regnbuens Farver, og dit
B lik modte overall en ftraalende S o l, enhver Gjenstand
forgyldt med Gloede, medens Sirenen i dit In d re hvi-
skede, at det stedse vilde vedblive at voere saaledes. D u
levede med denne Forjoettelse, D u saae Rosen blomstre
uden Torne og Lykken spire i ethvert af dine Fjed, som
Groesset om Vaaren. M en D u blev oeldre og modte

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:03:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/13/0154.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free