- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 13. Madsalune /
152

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

152
De sandt rigtigst, da lagde De Deres Skjeebne i mine
Hoender og tillod mig at handle for Dem. Det er fleet,
jeg har beredt alt for at sikre dette Udfald, for at sikre
Deres Fremtid Held og Lykke; enhver Forhindring er
bortryddet, derfor gjorlder denne Svaghed og F rygt ikke
loenger, der er nu ikke Leilighed t il T v iv l eller Bereg-
ning, det forekommer mig overhovedet, at der flet intet
er at beregne for Dem. Hvad vover De vel? H vis
Flugten mislykkes, v il man fore Dem tilbage igjen, man
v il omhyggelig bestrcebe sig for at dolge denne Sag for
A lle, jeg derimod vover Livet."
Studsende og forbavset horte Fyrstinden disse kolde,
flcerende Ord, hendes Aasyn antog efterhaanden al den
Værdighed, der var hendes Voesens naturlige Udtryk.
„H r. G ordon!" udbrod hun, „D e synes at glemme,
t il hvem De taler i denne Tone; jeg er ikke vant til
at lade mig foreskrive Love eller Betingelser af noget
Menneske. Hvad berettiger Dem t il at fore dette bydende
Sprog, eller hvem er vel De, der troer at kunne befale
mig og m in Fam ilie Underkastelse i Deres Planer, naar
jeg ikke finder for godt at adlyde?" — Ethvert S por af
Omhed var i dette Oieblik tilbagetrcengt hos Antonovna.
Den Vcerdighed og Majestcet, hvormed hun talede, det
fornemme, bydende B lik , lod alene den kongelige Dame
tilbage, men Gordon stod uanfcegtet deraf; han besad en
Koldblodighed, en Ro og Ligevcegt i Sjoelen, som intet
var istand t il at forandre.
„Hvem jeg er," gjentog han med det dybeste A lvor,
„jeg er, hvad Deres Hoihed i Oieblikket synes at glemme,
et v illig t Redskab t il at arbeide for Deres Lykke, et
Menneske med en milelang Taalmodighed; men denne
Taalmodighed har dog tilsidst en Grcendse."

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:03:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/13/0160.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free