- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 13. Madsalune /
156

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

156
„H vo rfo r det?" spurgte den Fremmede. „ V i Prangere
ere ellers vante t il en vaad T ro ie ."
„H v is De ikke havde vceret bange for en Byge,
vilde De vel ikke have skjult Deres rode Troie saa om-
hyggeligt," svarede M adsalune haanligt og pegede hen
til det Sted, hvor man gjennem Mandens Overfrakke
skimtede en rod K jole; „eller maaske er det Skik nu, at
Prangere boere den samme M undering som Rinqkjobinqs
P olitibetjente?"
„D eres Bemcerkning og S y n er lige godt. H r. M a d s-
alune," ytrede den Fremmede rolig, „m ine Kammerater
boere en Klcedning af samme S to f, og da De nu lader
t il at kjende os, ville vi strax bede Dem om at folge
med vor Vogn, som venter udenfor; v i have Ordre til
at arrestere Dem. D et kan ikke nytte at toenke paa
Modstand, De v il blot derved forvcerre Deres S a g ."
„ I har en M aade at bede paa, som jeg um uligt
kan afslaa," svarede Smugleren koldblodig. „M e n jeg
maa dog forst vide, hvilke Grunde der er til at fcengste
en M and, som ikke er overbevist om nogen letsindig
H andling."
„M a n v il ikke loenge lade Dem blive i Uvidenhed
derom, naar vi komme til vort Bestemmelsessted," ytrede
Manden, som lod til at voere den Fornemste, „g jo r der-
for ingen Indvendinger, jeg huaber. De respekterer Hans
Majestoets Vaaben." Med disse Ord tog han et lille
Messingskilt frem af Frakken. Smugleren kastede sit
B lik om i Voerelset, idet han reiste sig fra Boenken.
Han skod Bordet noget loengere fra sig og stod med
Ryggen mod Vinduet.
„D e t kan ikke noegtes," sagde han i samme spot-
tende Tone, „a t dette Tegn maa respekteres. Deres

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:03:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/13/0164.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free