Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
184
sin storste T riu m f. Selm er blegnede af Harme, medens
han reiste sig fra sit Seede for at opleese den afsagte
Kjendelse og saae det haanlige B lik , Holberg betragtede
ham med. Hans Lceber skjcelvede, idet han udtalte de
Ord, der aldeles frikjendte hans Fjende. Vcerelset gjen-
lsd af Lykønskninger, forbitret paabod Domineren Ro-
lighed, og det blev igjen stille som for.
I samme Oieblik lod en Stemme, saa dyb og
kraftig, at Salen gav G jenlyd deraf:
„ D e n D o m er fa ls k !"
En almindelig Forbavselse greb Moengden, Alles
Blikke sogte den Dristige, der vovede at ytre sig saa-
ledes. M a n saae en hoi, kraftig M and, rolig siddende
i Vindueskarmen, med sammenstyngede Arme, dinglende
Been og en M in e saa uforsagt og ligegyldig, som
om hans Bemoerkning angik den ubetydeligste T in g i
Verden.
„H vem vover at tale saadan?" spurgte Selmer.
„ E r her Nogen tilstede, som troer sig istand t il at bevise
denne Paastand, saa lad ham trcede frem for os."
„Dom m en er falsk!" svarede Manden atter, „h v is
jeg ellers udtaler mig tydelig nok." M ed disse Ord
sprang han ned fra sin Plads og gik derefter frem for
Skranken.
„H vem er D u ? " udbrod Dommeren, medens han
iagttog den bestemte Rolighed, hvormed den Fremmede
udholdt Momgdens Blikke og de Å rin g e r af U villie, der
lod fra det Sted, hvor Halberg stod, omringet af sine
Venner.
„ M it Navn, Deres Velbyrdighed!" svarede Manden
langsomt, „g jo r ingenting t il Sagen, det v il kanske sig
ikke engang klinge godt i Deres Oren, hvis jeg ncevnede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>