- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 13. Madsalune /
187

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

187
Jeg besluttede at gaa derned, skjondt v i som B orn aldrig
vare komne synderlig godt ud af det. Jeg maatte reise
mangen forbandet M il tillands, inden jeg kom til hans
Huus, og havde ikke stor Fornoielse af det alligevel.
Han var bleven en fornem M and og tog mod mig som
en Tigger; hans fine Frue slog Rynker paa Noesen ved
at vane sammen med den grove Somand. V i To modte
siden hinanden paa et Sted, hvor hun ikke sad saa godt
i det."
„M e n alt dette vedkommer jo ikke S agen!" udbrod
Dommeren, da Samson gjorde et Oiebliks Pavse, medens
han forsynede sig med en frift Skraa.
„ B i bare lidt, Velbaarenhed! jeg maa klare Tingen
fra Begyndelsen af. — D a jeg havde betydet m in for-
nemme Broder, at jeg gav ham Doden og Djcevlen,
reiste jeg igjen og svor paa, at jeg aldrig mere skulde
scette min Fod paa hans Grund. Jeg blev ved at fare,
til jeg fik Fod paa eget Dcek ved at gifte mig med en
Skipperenke, hvis M and var gaaet overbord i en Storm
under Isla n d . D et var en lykkelig T id , jeg tjente svoere
Penge, og min Kone seilede med paa alle Neiser. Det
kan nu voere en Snes A ar siden, da jeg en V inter var
fragtet ned til Tonningen. Under Jylland begyndte det
at scette op med en forrygende S torm , saa at v i med
Nod og noeppe holdt os klar for Kysten. Ved Nattetid
tog Uveiret til, og jeg vidste ikke mere, hvordan v i
vare farne. Ligesom vi troede os sikrest, saa gav det
et Bum p, derefter tornede Skuden mod Revene, duvede
ned i Grunden, hcevede sig op igjen og splintrcdes i
tusinde Stykker. Saa tog Vandet fat i os, to M and
drev ud efter og gik tilsoes igjen, forstaa mig vel, som
Fiftemad. M otter gik ogsaa paa de lange Reiser, men

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:03:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/13/0195.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free