- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 13. Madsalune /
207

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

207
Bevoeget og rystet opfyldte Gordon hans B on og
tlede derpaa ned til den neermeste Bondegaard for der-
fra at bringe Bunken den Hjoelp, han saa hoilig trcengte
til. D a han kom tilbage med Folk, laa Skytten stiv og
rolig udstrakt i Lyngen, han havde stukket Bossen ind
under sig for at vogte den for Fugtighed, hans D ine
vare lukkede. Han aabnede dem aldrig mere.
To Dage efter red Gordon ned t il Horsens. Den
sidste T ids Hcendelser havde efterladt et dybt In d try k
paa hans S ind. D et var ikke lcenger den sorglose,
ligegyldige M ine, der prcegede sig i hans Trcek, som
tilfo rn , en kold A lvo r lyste ud af hans D ine, hans
Kinder havde tabt deres forrige friske Farve, der var
noget morkt i hans Vcesen, en vis Uro i hans In d re ,
som han forgceves sogts at undertrykke; men den samme
K raft, den samme Bestandighed i Beslutninger, den
samme Udholdenhed i at udfore dem, var endnu hans
Stendom.
Henimod Aften naaede han Byen og lod sig melde
hos Fyrstinden. Antonovna sad i det samme Vcerelse,
hvor v i allerede engang tilfo rn have seet hende. Hun
ceste, Lainpens Lys bredte et m ildt Skeer over hendes
ne bogede Hoved og morke, fyldige Haarftetninger, idet
Gordon traadte ind. Ogsaa i hendes Trcek syntes Kum-
mer at have tegnet en lceselig S krift, men maaske dette
udende Prceg, der mildnede det stolte B liks G lands,
enne vemodige M ine, blot gjorde hende yndigere fo r
ham. Ethvert andet Udtryk end den mest levende Glcede
var im idlertid forsvunden, da hun reiste sig og gik ham
unode.
„H vor jeg glceder mig over at se Dem igjen,"
udbrod hun i en blod og bcevende Tone, „kom, sid ned!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:03:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/13/0215.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free