- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 13. Madsalune /
211

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

211
blik, behover jeg ikke at gjentage, det har staaet tydeligt
tilsyne i m it Aasyn, i m it hele Vcesen; men jeg elskede
Dem, Fyrstinde, med al den Varme, med al den In d e r-
lighed, med al den Tilbedelse, en M and nogensinde folte
for en Kvinde; min N atur forandredes, mine forrige T il-
boieligheder troettede og kjedede mig, Kjobmcendene savnede
Madsalune, deres Varelagere stode tomme, in d til jeg
efterhaanden aldeles opgav Sm ugleriet og lod m in
Pleiebroder indtage min Plads, naar Kutteren krydsede
i Nordsoen, medens jeg var her. Antonovna! De blev
det skjonne Billede, fuldkomnere, rigere udstyret end det,
min dristigste Fantasi formanede at danne, der stillede sig
imellem mig og mine Sorger, der stod ved m in Side,
naar jeg savnede K raft til at beherske mig, der loerte
mig, barnligt troende og tillid sfu ldt, at tilbede den Gud,
paa hvem feg h id til havde tvivlet. A lt det skjonne og
gode, der stundom rorte sig i m it In d re , har De kaldt
til L iv ; hver Dag, jeg har tilbragt i Deres Noervcerelse,
lod mig dybere og mere levende erkjende m in Lykke,
denne Lykke, som jeg nu staaer i Begreb med at frasige
mig. Se, Antonovna! jeg synes at vcere rolig i dette
Dieblik, De horer, at m in Stemme ikke skjcelver, mine
Dine ere torre, medens Deres svomme i Taarer; veed
De Grunden? Veed De, at Fortvivlelsens Jskulde
fremgaaer af Lidenskabens Skjod? — Antonovna! D u,
m it skjonne Ideal, m in Sjoels Tilbedte! v i maa stilles;
for os har Livet ikke flere Roser end dem, v i allerede
brod tilsammen, og dem, som Erindringen derom be-
standig stjcenker os. De kan ikke flygte med m ig; jeg
maa nu gjentage Deres egne Ord fra hin Aften: Deres
L-lcegt, Deres ophoiede Navn har Fordringer paa Dem,
som ikke kunne ringeagtes. Med Deres ovrige Fam ilie
1 4 *

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:03:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/13/0219.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free