- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 13. Madsalune /
220

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

220
Nogle M ile ost for Thim gaard ligger et smukt
Huus, m idt i en rig og blomstrende N atur. Lyngen
fortroenges her af frodige, groesrige M arker, Buste og
Trceer omgive Haven, den Vandrende foler sin Opmærk-
somhed uvilkaarligt hendraget til Stedet, det synes at
voere et Fristed mod Sorger, en B o lig for huslig Lykke
og Velsignelse.
Nogle A ar efter Gordons Dod boede her et ungt
P a r i en fredelig, stille Ro. Uanfeegtet af Verden og
dens Tillokkelser, syntes de alene at voere t il for hin-
anden, kun at leve for hinanden. Livets Storme for-
styrrede dem ikke, en uafbrudt Gloede blomstrede i deres
Noerhed. Dette Huus tilhorte Jakob Gordon og Anna.
Aaberg var kommen i fremmede Hoender. Anna vilde
ikke tilbringe sit L iv paa det Sted, til hvilket saa mange
morke, bitre M inder knyttede sig. Saaledes havde de her
levet i flere Aar, deres Kjoerlighed var ikke en Loenke,
der knyttede dem t il Sorg og skuffede Forventninger,
den syntes at ligge udenfor Tidens Herredomme og for-
enede dem blot inderligere med hinanden.
En Aftenstund kom en gammel M and gaaende hen
ad Veien, der forte til Huset. Hans H aar vare hvide,
hans Ansigt morknet af Solen, barskt og strengt i dets
Udtryk og meget rynket. Han bar en simpel Som ands-
dragt og skottede sig t il en tyk Stok, der meget lignede en
Haandspage. Han stod et Oieblik stille udenfor Huset og
traadte derpaa ind. Jakob sad i Voerelset, han gyngede
en lille, rodmusset Dreng paa sine Knce. Anna var
bestjceftiget i Kjokkenet. D a den Fremmede kom ind i
Stuen, syntes Gordon ikke strax at kjende ham, men efter
et Oiebliks Betoenkning sprang han overrasket op og slut-
tede Somanden i sine Arme med en kjoerlig Hilsen.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:03:49 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/13/0228.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free