- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 14. Reisende /
27

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

27
„D e t er alligevel um uligt, de kunne ikke voere flygtede
bort. — M en hvis de dog skulde have provet derpaa, saa
gjore v i Holdt, naar vi komme til P oul Q v ift i Skjcerup,
og sporge os for, om Nogen har seet vore Gavtyve, der-
efter flikke v i de Andre hjem, og saa bliver Svigerson
og jeg ved at ride Fanden i V old, t il v i faa dem fat.
M en, som jeg siger, jeg troer hverken Leon eller Karen
istand t il at handle saa taabeligt. M aafle sidde de begge
T o i dette Oieblik i Ro og M ag hjemme ved Aftens-
bordet og le ad os."
Den gamle M and var en af disse begunstigede N a-
turer, der ere bestemte t il at opnaa megen Lykke i denne
Verden, fordi de bestandig tage Tingen som den falder
og ikke gjore sig unodvendige Skrupler over noget. Han
havde altid staaet udenfor Lidenskabernes Indflydelse og
fattede dem derfor ikke heller. Om Kvinden besad han
det falske og flette Begreb, som det attende Aarhundrede
testamenterede det nittende. A f Kjoerligheden havde han
kun begrebet dens jordiske Deel, ligesom han i sit M gte-
skab mere havde seet en bekvem Forbindelse af foelles
Fordeel og fcelles Person end af foelles Sjoel og S ym -
pathier. Han havde derfor ogsaa bestandig besiddet uden
at begribe, aldrig forstaaet at bringe nogen Poesi ind i
sit Forhold, aldrig gjort sig Forestilling om, at der skal
mere t il at hoeve Skatte end blot at eie den Jord, hvori
de skjules.
Im id le rtid red Leon og Karen ind mellem Bakkerne
ved Vindinge. Den sorte Hingst havde h id til retfoerdig-
gjort Rogterens Roes og vedblev, uagtet sin dobbelte
Byrde, tilsyneladende utroettet at ile fremad i det joevne
og hurtige T rav, den eengang havde begyndt. Karen
klyngede sig fast til Leon, tavs og moegtigt greben af

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:04:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/14/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free