Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
saae jeg den forunderlige Gamle, fordybet i Loesning og
klcrdt i samme D ragt som ved vort forste Mode. Han
reiste sig ikke ved min Ankomst, tog blot et P a r store
Stangbriller fra Dinene og satte en styg, graa Kat, som
havde ligget paa hans Skjod, ned paa Gulvet, idet han
med et noesten umærkeligt N ik og uden nogensomhelst
Indledning spurgte, hvad jeg vilde.
Jeg svarede, at jeg var kommen for at hilse paa
ham, da min Vei hændelsesvis havde bragt mig i hans
Nærhed. Manden trak paa Skulderen og kastede et B lik
hen til Doren, hvor Konen im idlertid var bleven staaende
med Hcenderne paa Ryggen.
„D e t var ogsaa noget at gjore en saadan Forstyrrelse
fo r," ytrede hun spottende.
„B irth e !" sagde Lcegen i en irettesættende Tone,
som im idlertid ikke bragte Konen t il Tavshed.
„Jeg troede, at det var Bud fra den gamle Prceft
i Snede, ellers kunde De have faaet Lov t il at banke
lcenge."
„B irth e !" gjentog han og vendte sig derpaa til mig
med det Sporgsm aal:
„H a r De ikke andet at sige?"
„J o , maaske," svarede jeg. „Jeg har et Raad at
udbede mig af Dem ."
Manden gjorde et Tegn til Konen, som gik og slog
Doren haardt til efter sig, idet hun forlod os.
„T a l da!" sagde han, efter at v i vare blevne alene.
D er var noget i denne M ands A lvor, i hans sorg-
modige Voesen, som indgod T illid , og jeg betroede ham
alt, hvad der angik vort Forhold.
„D e t kjender jeg jo allerede," svarede han.
Rcisendc. 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
