Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
94
„De er saaret," udbrod han, da han m
cerkede, at
hans Klinge var fugtig.
„Roes Dem ikke deraf," ytrede Tadeo heftig. „De
streifede kun Huden paa min Arm. Jeg foler det ikke
engang."
„Saa meget desto bedre for Dem," svarede la
Costa. „Men vi spilde Tiden. Nu stiller jeg mig
midt paa Gulvet; kom hen til mig. Don Cerdan
venter."
Efter disse Ord traadte han med lydelige og be-
stemte Skridt frem i Voerelset. Men Tadeo kom ikke.
Han svarede:
„De har selv foreslaaet denne Duel, hvori det blot
beroer paa at myrde, ikke at koem
pe; — velan! saa ville
vi da myrde."
Der laa saa megen Smerte og Fortvivlelse i denne
Stemme, at la Costa rortes derover.
„Som De vil," var hans Svar, idet han, ringe-
agtende ethvert Doekningsmiddel, blev staaende opreist,
foroverboiet, lyttende og beredt.
Tadeo noermede sig atter. La Costa horte ham,
gjorde et hurtigt Udfald i Hoide med hans Bryst, men
traf ikke. I det samme folte han sig saaret i den venstre
Overarm.
„Vi ere kvit!" udbrod Tadeo triumferende, medens
han atter forsvandt. „De kan ikke noegte det."
„Men hvorfor Djcevlen flygter De da bestandig
iftedetfor at blive staaende?" ytrede la Costa. „De
tvinger mig jo til at tro, at De er bange."
Saaret broendte, la Costa pressede det sammen ved
at snore Kjolen fastere om Armen, derefter lyttede han
paany og sogte om Tadeo i Morket.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
