Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
106
„Du vil altsaa?"
„Jeg maa," sagde la Costa. „Gaa nu, lad mig
bede. Jeg vil vcere alene."
Ritmesteren gik hen til Voeggen, hvorpaa der var
ophoengt et lille Trcekrucifix, omgivet med en vissen
Krands af Buxbom. Han boiede sig ned foran det og
mumlede nogle halvsagte Ord. Dominigo havde foldet
sine Hoender og var bleven staaende ved Doren. Da
la Costa reiste sig og saae ham, udbrod han:
„Endnu et Ord, Dominigo! Naar Du kommer
tilbage til Alcantara og moder en Kvinde med boiet
Ryg og falske Blomster i Haaret som i Hjertet, saa foeft
din Opmærksomhed paa hende."
„Hvem mener Du?"
„Hende, — Laura de Artiges, mit Livs Forbandelse.
Der maa komme en Dag, den voere ncer eller fjern, da
hun vil staa forladt af Gud og Mennesker, da hun vil
fortvivle og lcenges efter at gaa bort fra en Skueplads,
hvor hun kun hostede Spot af Momdene, som hun be-
drog, og Foragt af Kvinderne, hvis Slcegt hun van-
oerede; roek hende da din Haand, hjcelp hende at finde
det Skjul, hun soger."
„Du elsker hende da endnu?" spurgte Dominigo
forbavset.
„Nei, Du har ikke forftaaet mig, min Son! — Hvad >
der fra forst af drog mig til denne Kvinde, var alene !
Tanken om hendes ensomme og farvelose Tilværelse og ;
maaske en vis overmodig Lyst til at spille Forsynets Rolle, ’ ,
der senere har straffet sig selv. Jeg kjendte saa lidet den
Kreds, hvori vi modtes, og opfattede dengang alene hen- -
des Kjon efter det Billede, jeg havde dannet mig i mine <
Dromme. Hvad Under da, at jeg folte mig hendraget til l
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
