- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 14. Reisende /
120

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

120
blandt sine Forfoedre; hendes Dine derimod med deres
morkeblaa Stene og kulsorte P upiller, og disse Dines
vexlende Udtryk, deres lidenskabelige og straalende Glands,
tilhorte alene den indfodte Race. Hendes rolige og hvi-
lende S tillin g syntes at antyde en Sovende, dog var
denne S o vn ikke fastere, end at hun flere Gange hurtigt
og forskende hcevede Hovedet og stottede sig paa begge
Arme, medens hun stirrede over mod en Hcengekoie, der
var fastgjort noermere ved Altanen, og hvori man saae
en ung Dame, hvis D ragt betegnede Herskerinden. Efter
at have speidet nogle Oieblikke i denne Retning, lagde
hun sig atter tilbage i Hynderne og hensank paany i en
tilsyneladende S o vn eller i Dromme, som hun udentvivl
foretrak for Sovnen.
Stilheden, som i flere Tim er uafbrudt havde hersket
i dette Voerelse, blev pludselig afbrudt, idet Damen i
Hoengekoien reiste sig, samlede sin D ragt over Brystet
og udbrod, medens hun, siddende paa Hcengekoiens
Kant, boiede sig tilbage og gav efter for dens gyngende
Bevoegelser:
„H v o r jeg kjeder mig, Joaquina!"
„J e g ogsaa," svarede den T ilta lte smilende. „M e n
v i faa at finde os deri. Lad os pynte os, SeLora
Echenoque! og gaa i Kirke, det bliver silde, Klokkerne
ringe ovre hos Augustinerne til Aftenbonnen."
„A k, Kirken, K irken!" gjentog Echenoque, idet hun
forlod sit Seede, „hvad stal jeg der, og hvad nytter det
at bede? Den ene D ag gaaer dog som den anden, uden
Afvexling, uden Sorger, men ogsaa uden at bringe- mig
en eneste Gloede. Jeg har intet at loenges efter, intet
at haabe eller frygte, og det er altsammen din Skyld,
fordomte M adonna! — H ar jeg ikke ofret t il D ig , bedet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:04:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/14/0122.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free