- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 14. Reisende /
150

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

150
Friskhed, som Kjolen var saa lid t istand til at skjule.
Han syntes at beregne Vcerdien af den Perle, Omstoen-
dighederne havde tilkastet ham, medens han begjcrrlig
indaandede den D u ft, som omgav hende, han fattede,
hvor megen ukjendt Lykke hun vilde voere istand til at
berede, og hvor megen Forgudelse og Hengivelse hun
kunde yde Gjenstanden for sin Kjorrlighed.
Echenoques Vrede forsvandt under denne Tavshed
for en tiltagende Frygt. Hun drog den lose M usselins-
kloedning sammen og udbrod:
„ T a l, S esor! og fat Dem saa kort som m u lig t."
„N u vel, m it B a rn ! D u maa da vide, at din
Fader, paa G rund af hans pludselige Dod, ikke har
kunnet udstede noget Fribrev for D ig . Som D atter af
en S lavinde indbefattede hans Kreditorer D ig under
Boet og besluttede at scelge D ig ved offentlig Auktion.
Jeg har hindret denne Admygelse og kjobt D ig og
Joaquina. — D et er i al Korthed m it M rin d e ."
Disse O rd, der bleve udtalte langsomt og bestemt,
frembragte en forfoerdelig V irkning paa Echenoque. Som
truffen af en Lynstraale sank hun tavs og ubevcegelig
tilbage i Sofaen, medens hendes hele Skikkelse frem-
stillede et Billede af en navnlos Roedsel og den dybeste
Fortvivlelse. Alle hendes Forventninger, hendes Hjertes
Anelser og Haab, saae hun drage forbi sig, nedsoenkes
og forsvinde i det svcelgende D yb, den Gamles Ord
havde aabnet foran hendes Fodder. En Tim e iforveien
havde hendes Sjcel neddukket sig i den berusende S trom
af Fremtidens Gloeder, som Diago fremmanede, af en
Kjoerlighed uden M a a l og uden Groendser, af en Lykke,
som syntes at ligge saa noer, at hun kun behovede at
udstroekke Haanden for at gribe den.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:04:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/14/0152.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free