Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
og kroget Ryg igjennem Verden, Egennytten, der har
udviklet sit Hoved paa Hjertets Bekostning, som besad
Roevens Egenskaber i at tilliste sig sit Bytte, men som
mangler Lovens for at fastholde det, Prosaen, — ja.
Du ryster paa Hovedet, Du tvivler, nu vel da! Diago
er Poesien, er Idealet, om Du vil, men kun saa lcenge
Du som Pelikanen er istand til at fode den med dit
eget Blod, — og derpaa troer Du, jeg vilde lade det
komme an, til en saa grusom Skjcebne skulde jeg over-
lade Dig? — Groed ikke, Echenoque! dine friste og
straalende Dine bleve ikke stabte for Taarer. Jeg for-
lader Dig nu, i den Tro, at Ensomhed og Eftertanke
vil voere Dig en bedre Droster end mine Ord, jeg gaaer
for at berede Dig et Hjem, som kan blive Dig vcerdigt.
— Kom, Slavinde, Dronning, min Fremtids Juveel!
kys mig!"
Han slyngede sin Arm om hende, overvandt den
blode Modstand, hun frygtsom og raadvild forsogte,
kyssede hendes Pande, smilede, hilste og gik.
Da Calleja kom ned paa Gaden, blev han standset
af Joze, der havde forladt Forsamlingen paa samme
Tid som han og ventet paa hans Tilbagekomst fra
Echenoque med en vis cengstelig Utaalmodighed. Der
laa en ubeskrivelig Ironi i det Blik, hvormed Calleja
betragtede Vexelagenten, idet han stak sin Arm under
hans og drog ham med sig ind under Galleriet af en
ncerliggende Taverne.
„Kom!" sagde han, „lad os soge en kolig Plads
her i Skyggen, jeg er saa anstrengt af denne Dags
lange og rorende Taler, at jeg noeppe mcegter at staa
paa Benene."
„Hvad I ogsaa besidder for en magelos Klogt og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>