Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
157
Hvis Joze havde vceret istand til at udtyde Callejas
Miner i dette Oieblik, vilde han deri have fundet til-
stroekkeligt Svar paa sit Sporgsmaal.
„Jeg vil overlade den unge Skjonhed at troste mig
for mit Tab," sagde han smilende; „maaske vil hun
vcere istand dertil, maaske ikke, det maa Tiden vise.
Jeg vil lade mig pleie af disse smaa, hvide og blsde
Hiender, jeg vil udbrede mine Vinger, ligesom Fuglen
om Efteraaret, for at opfange de sidste Solstraaler, Livet
har at byde mig. Kort sagt, Joze! jeg vil gjore det
samme, som jeg raader Dig til: at boere det lidte Uheld
med hoevet Pande og se at bringe saa megen Fordeel
ud deraf som muligt."
Den grusomme Spot i disse Ord syntes at opirre
Joze. Han svarede:
„Frygter De da slet ikke for, at Diago vil vcere
Dem nogen Hindring?"
„Diago!"
„Ja, ham hun elsker, og som sikkert vil anvende alt,
hvad han formaaer, for at tilintetgjore Deres Planer."
„Det troer jeg gjerne, men til Ulykke formaaer
Diago just ikke meget."
„Og hvis nu Echenoque tilfoeldigvis skulde voere
blind for den Fremtids Lykke, De agter at berede hende,
og soge at unddrage sig den?"
„Hvorledes for Exempel?"
„For Exempel ved at lobe bort med sin Elsker."
„Ja, Du siger noget, det maatte vi To da se at
hindre."
„Vi!"
„Netop, min gode Ven! Jeg mener, at den Sag
angaaer os Begge. Endskjondt Du idag ikke synes villig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
