- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 14. Reisende /
170

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

170
en fuldstændig Overbevisning om, at han blev forstaaet.
Man folte, hvorledes hun indprentede sig ethvert Ord,
bekroeftede med et Nik, tvivlede med et scenket Oielaag;
man begreb den Selvfornægtelse, der forsmaaede at stille
sine egne Evner tilskue og foretrak at belceres af hans.
I andre Oieblikke derimod, naar Samtalen antog et
mere dagligdags Prceg, forandredes Forholdet, da talede
hun, bestrev og tolkede alle disse friste Stemninger, som
Aand og Ensomhed havde noeret, da blev Samtalen
med hende ligesom en Flugt af to besloegtede Fugle:
samme Vingeslag og samme Evner til at hceve sig og
folges; da vexlede Tiltale og Svar, livligt og hurtigt
som Pilen i et Fjerboldtspil, da udfoldede hun hele
denne Rigdom og Luxus, som Enkelte boere i deres
Hjerte, Mcengden kun i Klcederne; kort sagt, i disse
Oieblikke opnaaede hun altid saa meget, fordi hun kun
vilde saa lidet, og indgod alene derved saa megen K
joer-
lighed, fordi hun bestandig gav saa megen Grund til
Beundring og Agtelse. Udbyttet af disse Samtaler havde
bestandig tidligere vceret en klar og fuldstændig Kundskab
til et beflcegtet Indre. De loerte saa hurtig at forstaa
hinanden, paa samme Tid som de gloededes over den noie
Overensstemmelse, der herstede i deres Begreber, Onster
og Lomgfler. Hun havde havt Ord og Tilftaaelser for
ham, som Ingen anede. Skildringer af Tanker, Stem-
ninger og Folelser, for hvilke det daglige Livs Sprog
synes at mangle Udtryk. Og hvilken sand og ophoiet
Storhed, hvilken uendelig Tryghed og Tillid maatte hun
vel ikke besidde for at vove dette, for bestandig at kunne
tro og fole sig forstaaet? Det var maaste ham, der forst
havde fremkaldt eller vakt Bevidstheden om disse Folelser,
der ligesom Frokornet behove Varme og Sollys for at

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:04:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/14/0172.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free