- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 14. Reisende /
172

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

172
hvortil ingen Anden havde Adgang, da enhver Dag
udfoldede sine Blomster, gav sit Bidrag til Lykke, og
Naturen omkring os havde det samme festlige og for-
klarede Udtryk som dine straalende Dine. Jesus Maria!
mit Hjertes sodeste Drom! har Du glemt dette Liv?
Erindrer Du ikke vor Reise igjennem Bjergene, da Du
om Aftenen kjorte ned mod Bahia, og Byen laa udbredt
for os, medens Solen, halv tilsioret, rodmende og mat
saae ned paa Augustinerkirkens stive og kneisende Spir.
Husier Du dine Ord, da jeg bad Dig fortcelle, hvad
Du dengang folte. Lad os modtage det sijonne, naar
det viser sig, sagde Du, men ikke forklare det. Toenk
Dig dog om! det er jo Mindet om disse Oieblikke, der
holdt mig opreist i den lange, trosteslose Nat, jeg til-
bragte i Fcengflet. Det var mit Livs Lys, medens jeg
sijoelvede af Frygt i Morket."
„Og hvad frygtede Du da?"
„Hvad jeg frygtede," gjentog han med et Suk, boiede
sig over mod hende og tilhvisiede hende en Strofe, der
paa Dansk omtrent vilde svare til det bekjendte Sprog:
Naar Dyren er laaset, og Lyset er stukket,
Er Den vel forglemt, som ude er lukket.
„Hvor Du dog er enfoldig. Diago! — netop en-
foldig, det er Ordet."
„Jeg maatte jo fortvivle," svarede han, „idet jeg
indsaae, at enhver Kamp var frugteslos, og at ethvert
Haab nu brister som Glas i mine Hoender. Erindrer
Du Sagnet om Jodernes Lovgiver, der hele sit Liv
igjennem stred for at frigjore sit Folk fra Troeldom,
han havde ofret alle sine Krcefter til dette Haab, og da
saa Aarene vare gaaede bort, da han omsider troede at
have seiret, fortalte man ham, at han aldrig skulde naa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:04:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/14/0174.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free