- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 14. Reisende /
178

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

178
lege paa Havet og Fiskerbaadene glide forbi med deres
hvide og rode Seil. Du loener dit Hoved til mit Bryst,
troet af Heden, medens jeg forer Dig til en skyggefuld
Plads. Blomsterne fra Haven hilse Dig med deres
krydrede Duft, Fuglene synge for Dig, en Skare af
Slavinder agte paa dit mindste Vink, men jeg alene vil
modtage den forste Straale fra dine Dine. Smil dog,
smil! om ikke for din egen Lykke, saa for den. Du giver.
Nede ved Strandbredden ligger en anden Plantage, der
tilhorer min Ven, Sekor Gonzales de Zamienos, som I
maaske kjende af Navn."
„Zamienos!" gjentog Joaquina med Afsky, „ham,
om hvis umenneskelige Grusomhed hele Bahia taler, han,
som ifjor lod en Slave kaste levende i Sukkerovnen."
„Ja, hvemtroervelsligt?"svaredeCallejaundskyldende.
„Det er idetmindste vist, at han flere Gange har ladet
sine Slaver pifle tildode, og at deres Pinsler udgjor hans
daglige og kjoereste Adspredelse."
„Jeg veed nok, at Folk sige det," ytrede Calleja i
samme Tone, „men man gjor ham Uret og overdriver alt.
Jeg skylder denne Mand megen Hengivenhed, og da jeg
er barnlos og ikke har nogensomhelst Familie, har jeg
testamenteret ham alt, hvad jeg efterlader. Hvis nu
Rygtet virkelig skulde have Ret i den grusomme Haardhed,
man tilloegger ham, vil idetmindste ingen af mine Slaver
kunne onfle mig Doden, tvcertimod, mit Livs Forloengelse
vil vcere i deres egen Interesse. Ideen med Testamentet
har jeg egenlig den stakkels Esteban Miro at takke for."
„Esteban Miro?"
„Ja, han blev forgivet ifjor af en Slavinde, der
ventede sig Befrielse ved hans Dod. Man siger, at hun
gav ham Pegu i et Glas Limonade."

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:04:14 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/14/0180.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free