- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 15. Gjøngehøvdingen og Dronningens Vagtmester /
57

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gjøngehøvdingen - 4. Dronningens Stridsmand

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

57
brcendte Ansigt. Jstedetfor Seilgarnet, hvormed Koften
ellers holdtes sammen, havde han idag bundet den med
rode Uldsnore, og et bredt Boelte omkring Livet, hvori
han bar en Kniv med Hjortetaksskaft og en blankpoleret
Tinske, fuldendte denne Dragt, der efter Ib s Formening
ikke lod noget tilbage at onske.
Pludseligt opstod en Mumlen blandt Moengden. „N u
komme de," hviskedes der fra alle Sider, og man saae en
Hofcavalleer vise sig i Slotsdoren og sige nogle Ord til
Loberne. Den Ene as disse sprang ned af Trapperne
over Gaarden og raabte:
„Hans Majestoet Kongens Vogn skal kjore frem."
Derpaa vendte han igjen tilbage til sin Post. Strax
ester holdt Vognen soran Hovedtrappen, og Moengden
troengte sig noermere henad mod Slottet for at saa et
G lim t at se as de hoie Herskaber, naar de stege ind.
I b blev reven med i Strommen. Blandt alle T il-
stedevcerende var han Den, der ventede med stsrst Utaal-
modighed. Flere Gange soer han med Haanden op over
Panden, hans Hjerte bankede, hans mcegtige Lemmer skjcel-
vede, en oengstelig Frygt begyndte at vaagne ved Tanken
om, at man mulig kunde have glemt ham og den vigtige
Anledning, hvori han var kommen.
Idet han noermede sig Trappen, saae han Kai
holde tilhest foran Dragonerne. Han gjenkjendte ham
og udstodte et Glcedeskrig, derpaa dukkede han sig ned
og sogte at bane sig Vei imellem de Foranstaaende, men
det var haandfaste Folk, han havde at gjore med. En-
hver blev paa sin Plads, og ester flere gjentagne Forjog
erkjendte han det umulige i at naa Trappen. Sveden
brast ud af hans Pande, og da han saae ned paa sin
Dragt, opdagede han til endnu storre Smerte, at dens
nylig saa pyntelige Udseende var aldeles tilintetgjort. Han

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:04:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/15/0065.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free