- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 15. Gjøngehøvdingen og Dronningens Vagtmester /
94

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gjøngehøvdingen - 7. Gjøngens Hjem

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

94
„T ak for M ad, Ane M a ri’!" sagde Abel og stod den
tomme Bakke hen paa Bordet.
„G id det maa bekomme Jer vel," svarede Konen.
„Havde I ellers noget Bud t il Svend iaften?"
Abel brast i Latter og vendte sig til sine Kammerater.
„H un sporger, om v i have noget Bud til Svend," gjentog
han. „D e t er ra rt."
„ V i have det Budstab ti! ham," svarede en af M a n -
dene, „a t v i ville forklare ham Sandheden og ikke lcenger
trcekke omkring efter hans Indfald, som hidtil er skeet."
„D e t begynder jo ret fornoieligt," ytrede Ib , „Svend
v il faa en Ulykke paa Halsen, naar han horer Jer braste
paa den V iis. Forresten har vi fremmede Folk i Stuen,
og I gjorde bedst i at lade den Snak fare til siden."
„Jeg toenker, v i gjore bedst i at tale, mens T id er,
og derfor have v i forladt vore Poster iaften."
„Hellige K ors!" raabte Ane M arie og slog fine
Hcender sammen, „ere I gaaede bort fra Jere Poster,
I ulykkelige Folk! saa frelse Eder Gud, naar Svend faaer
det at vide."
„A a, ikke Andet," svarede Abel med et roligt Nik.
„Svend er en fredlos Mand, som har ondt for at hytte
sig selv. V i agte ikke at gjore ham noget til Meen,
det vcere langt fra, men en M and, som giver sig af
med Folk af vor Slags, maa holde sti. Drd blankt.
Dengang v i kom til Svend, lovede han os Guld og
gronne Skove i sin Tjeneste, han lovede at skaffe os
Fode og Klceder og nogle Skillinger dertil, og vi sagde,
at det var godt, men anderledes gik det siden. Vore
Kloeder — ja, dem have vi selv taget fra Svensken, der-
for vovede vi Livet og havde haarde Dage og Noetter,
som vare voerre end Dagen. Vore Kammerater ligge
skudte omkring paa Marken eller nedgravede i den dybe

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:04:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/15/0102.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free