Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gjøngehøvdingen - 7. Gjøngens Hjem - 8. Hvorledes Fjenderne frelse Svend, og hans Venner forraade ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
96
„Lad fare al Ufred," sagde Abel godmodigt; „med
D ig have v i intet at skaffe. Kan voere det var Uret at
tale, som v i gjorde, men naar Gryden kommer i Kog,
lober den over. Svend Gjonge er vor Mand, og til ham
ville v i klage, for v i lide Nod, mens han sidder i Over-
flod og Velstand."
„J a , han gjor saa," svarede Konen, idet hun med et
spottende Skuldertræk lod sit B lik lobe omkring i Stuen.
„H an har idetmindste Foden, mens v i sulte."
„N ei, nu tage I nok engang fe il," svarede Ane med
en sorgmodig Stemme. „M ens I sidde i den varme
Stue, arbeider Svend derude for Jer, og naar han kom-
mer hjem taften, faaer han intet at spise, fordi I Tre
nu nylig have fortoeret hans Aftensmad."
8.
Hvorledes Fjenderne frelse Svend, og hans Venner
forraade ham.
Medens dette foregik i Hytten, listede en Mand sig
hen over Volden, som omgav Jungshoved. Det var Svend
Gjonge, der vendte tilbage fra et Besog paa Slottet. Den
bidende Kulde, som fulgte efter Solens Nedgang, begunsti-
gede hans Flugt. Vagten havde sogt Ly i sit Skildsrhuus,
de ovrige Soldater sang og spillede nede i deres Vagtstue.
Svend kom lykkelig ned til den frosne Voldgrav. Han
vedblev at folge Kanten af denne, indtil han naaede Vinde-
broen, under hvilken han troede sig bedst skjult, medens
han sneg sig over Graven. Her sagtnede han sine Skridt,
proveds Isen med Fsdderne og gik derpaa langs med
M uurpillerne, som ftottede Broen. -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
