Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gjøngehøvdingen - 8. Hvorledes Fjenderne frelse Svend, og hans Venner forraade ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
100
„E ia , Bondemand, horer D u da ikke selv til hans
Venner? Hvordan I handle mod ham, det bliver Eders
Sag, os er det kun om at gjore ham uskadelig."
„ I forstod mig ikke ret," svarede Svend, „jeg meente,
at v i ikke havde saa mange af Eders Folk nodig."
„ A lt vel betoenkt," sagde Kernbok, „saa have v i siet
Ingen nodig; jeg tager ham paa min Samvittighed
alene."
o??"
-
„ M in Tro, ja! jeg har tilfo rn forsvaret mig ene mod
Flere, men aldrig voeret Flere mod E n."
„ I er en modig M and, C apitain!"
„Folk sige det," svarede Kernbok.
De to Moend fortsatte nu en T id lang deres Vei
igjennem Skoven uden at tale. Svend gik paa den venstre
Side, hans Dine vaagede over enhver af Capitainens
Bevcegelser. Kernbok vedblev at skride fremad, rolig og
sorglos, med Sablen under Armen og den hoire Haand
stukken ind paa Brystet af hans gule Uniform. Pludselig
vendte han sig om med det Sporgsmaal:
„H vor troeffe v i Svend Poulsen?"
„H er i Skoven."
„ I Skoven?" gjentog Capitainen.
„E r ikke den det bedste Skjulested for en fredlos
M and?"
„D u har R et."
Atter vedblev Svend at skride frem paa Stien, der
forte til en Slette, som blev omtalt i Begyndelsen af
denne Fortoelling under Navn af Gravdammen. Capi-
tainen fulgte ham uden Betoenkning. D a de kom ind
paa den aabne Plads, hvis ubanede Jordsmon Sneen
og Isen forloengst havde udjcevnet, ophorte Stien, Maanen
kastede sit blege og melankolske Lys ned imellem Troeerne
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
