Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gjøngehøvdingen - 8. Hvorledes Fjenderne frelse Svend, og hans Venner forraade ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
I Svend Gjonges Hytte var imidlertid Selskabet
blevet foroget med to Personer. Den ene af disse var
en lille, uanseelig Person med en smal og sremstaaende
Pande, indfaldne Kinder og en gul, sammenskrumpen
Hud. Nod og Savn udtalte sig as ethvert Troek. Hans
Hoved var blottet og det lange, uredte Haar spcendt
sammen omkring Hovedet med en smal Lcederrem. For-
resten horte han til Gjsngerne ligesom de ovrige T il-
stedeværende og var bevcebnet paa samme uregelmæssige
Maade som disse.
Noget sceregent for denne Mand var et utydeligt og
loespende Organ, som paafaldende lignede det, Svend havde
lagt Mcerke til i Samtalen med den svenske Osficeer, me-
! dens han skjulte sig under Broen.
Den Anden af de Sidstankomne bar sin Arm opbunden
i i et Torkloede. D a han horte, at Svend ikke var hjemme,
! satte han sig hen til Ane M arie, som gav sig ifcerd med
! at forbinde ham.
„ I veed vel heller ikke, hvor han er gaaet hen?"
s spurgte den Lcespende.
„N ei, jeg veed ikke. Tam ! men D u kan jo forrette
t dit 2Erinde til Ib . "
„A a nei, hvad jeg har at sige Svend, kan jeg ikke
! sige Andre."
„S aa faaer D u at slaa D ig til Ro, indtil han kom-
l mer," sagde Ane M arie.
„L ille Tam har kanske sig ogsaa et Klagemaal at
s fore mod Svend," bemoerkede Ib , idet han tilkastede ham
z et spottende Blik.
„N ei, det var endda ikke mit LErinde," svarede Tam
r uden at slaa Oinene iveiret, „men siden D u selv siger
t det, saa er jeg just ikke meget fornoiet med Svends Regi-
r mente."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
