- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 15. Gjøngehøvdingen og Dronningens Vagtmester /
108

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gjøngehøvdingen - 8. Hvorledes Fjenderne frelse Svend, og hans Venner forraade ham

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

108
Jer derfor godvillig. H or nu et O rd: I er en modig
M and, det er jeg ogsaa, I maa frelse mine Folk, siden
I nu eengang er kommen sammen med os. I v il ikke,
aa jo, jeg er overbevist derom. I et Tilfoelde som dette
tager man sine Forholdsregler."
Capitainens Ansigt antog et mere spottende Udtryk
end hidtil. Svend vedblev: „ I frelser Folkene og er
fri, I lader det vcere og bliver skudt, saa snart den forste
Svensker stikker sit Hoved ind ad D oren."
„Hvordan skal jeg kunne frelse Jer?" svarede Kern-
bok, som folte sig paavirket af den Bestemthed, der laa i
Svends Ord.
„D e t er endda ikke saa svcert, som I troer. Nede
imellem Skrcenterne ved Bugten maa Svenskernes Linie
vcere svagest, den Vei skal blive Jer anvist, og ad den
forer I Folkene. Maanen gik ned ret nu, og det v il
lykkes, hvis I ere varsomme og ikke stoie. Trceffer I
paa Eders egne Soldater, siger I , at det er Bonder, I
har samlet for at vise Eder Veien til vore Smuthuller.
En af M ine folger med paa hele Veien."
„E n hoist paalidelig M and," bemcerkede Ib , medens
han ladede sin Pistol.
„E n M and," vedblev Svend, „ til hvem jeg soetter
min hele Fortrostning, og som ved det mindste Tegn, I
gjor til at robe os, skyder Eder ned paa Stedet."
„D e t er mig, han mener," sagde I b og nikkede med
et venligt S m il til Capitainen.
„G jo r Eder rede, jeg skal fore Eder," sagde Kernbok.
„T ag D u Drengen og folg med, lille Ane!" sagde
Svend. „O g Eder, Capitain! v il jeg bede om at svobe
lidt Uldgarn om Hjulene paa Eders Sporer, de klingre
ellers paa den frosne Vei."
„Gaaer D u ikke selv med, Svend?" spurgte Ane M arie.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:04:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/15/0116.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free