Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gjøngehøvdingen - 10. Hvorledes Svend kom til at opgrave Skatte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
126
siden det gjoelder om at bringe Pengene midt igjennem et
af Fjenden besat Land, ncesten igjennem hans Leir, saa
opsog Svend Gjonge, han er Manden for at hjoelpe Eder
og Den, til hvem I kan soette Eders hele Fortrostning
Saa reiste jeg fra Vordingborg og fandt D ig forst taften
efter loenge Sogen, skjondt Rygtet om dit Mod og dine
Bedrifter fast sporges over den hele O ."
Svend trak paa Skuldrene med en ringeagtende M ine
„Synes I ikke bedst om, at v i lode Eders Roes bero,
in d til jeg faaer den fortjent bedre? H id til har jeg ikke
gjort andet end skaffet mig Folk og Folkene Vaaben, det
er forst nu, jeg agter at fange an paa noget."
„D u glemmer, at jeg var tilstede under de forskjellige
O ptrin hjemme i dit Huns."
„O g hvad saa? for Fanden, Herre! bilder I Eder
da ind, at saa forvovne og halvvilde Mennesker som disse
Gjonger, Folk, der saa at sige Allesammen ere fodte og
opdragne i Krig og Overfald og Slagsmaal, lade sig
regere som Fluer i en Sytraad. H vis de ikke kjendte
mig som Den, der magter dem baade i Mod og M and-
dom, vilde de le mig op i Ansigtet og paa Timen veelge
en anden Forer. (Jud naade Egnen, hvis det skete, thr
siden de have saa ondt ved at lystre Nogens Befaling
og ikke kjende andet Begreb om Ret end det, jeg fore-
skriver dem, vilde de sprede sig til alle Lider som Rotter
fra en tomt Lade og maaske fore et endnu voerre Regi-
mente over vore egne Folk end Lvenskerne. M en de
slaaes godt, de samme Gjonger, og derfor maa man
vexelvis fire og drage til, snart overtale dem ved Ord,
snart ved Pistolskud, som det kan troeffe sig. Hovedtingen
er, at de kjende deres Forer som en Mand i alt og som
en Overmand for dem A lle; dermed lade de sig noie og
forlange ikke bedre."
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
