- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 15. Gjøngehøvdingen og Dronningens Vagtmester /
148

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gjøngehøvdingen - 12. Et Tærningspil

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

148
ligge her og vinde Hans Penge uden at give Ham Op-
reisning igjen. Tag Bcegeret og det strax, eller jeg kyler
Ham ud af Vinduet."
„M en jeg har jo intet mere at spille om," ytrede
Tange i en ynkelig Tone.
„A a Snak! har Han ikke den ene Side Solvknapper
tilbage i Hans brune Kofte, Mage til dem, jeg vandt
forleden?"
„N u vel!" svarede Tange, idet han kastede T e rn in -
gerne i Begeret, „saa lad os da ryste om dem."
Under det S p il, som nu begyndte, forandredes efter-
haanden Tanges Ansigt; det antog Udtrykket af en rasende
Lidenskabelighed, hans dode Dine straalede, hans Kinder
rodmede, Aarerne stode speendte i hans Pande. S p il var
dette Menneskes eneste Lidenskab. Lykken var ham ikke
god denne Aften, den ene efter den anden af hans S o lv -
knapper vandrede norsten ligesaa hurtigt, Capitainen fik
dem assprcettede med sin Kaardeklinge, over Bordet til
ham. Manheimer modtog dem med et spottende S m il.
„M in Herre begriber da vel nok, hvorfor jeg saa
gjerne gider vinde disse Knapper," ytrede han ester igjen
at have gjort et heldigt Kast. „Jgaar, da jeg gik ud for
at gjore dem, som jeg havde vundet forleden, i Penge,
modte jeg Proestens gamle Huusholderske paa Trappen.
Jeg viiste hende Knapperne og spurgte, om hun kunde sige
mig, hvad de vel vare voerd." ^
„A a, Herre G ud!" raabte Tange fortvivlet, „har
viist Sidsel Knapperne, saa er jeg da reent ulykkelig."
„Tvcertimod, min rare V en!" svarede Capitainen
leende, „det var hende, som blev ulykkelig derover.
„D e t troer jeg nok, hun kjendte dem altfor godt, jeg
har faaet dem as min Kjoereste til sidste Juul.
„J a , men veed Han, hvad hun gjorde, det stakkels

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:04:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/15/0156.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free