- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 15. Gjøngehøvdingen og Dronningens Vagtmester /
163

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gjøngehøvdingen - 13. Hvor Alterbægeret gjemtes

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

163
Omtrent ved M idnatstid vandrede en Skare Mcend
tavse og forsigtige igjennem den krumme Hovedgade, som
forte til Kirken. En rastende Lyd af Vaaben tilkjende-
gav, at de vare bevcebnede. Fra de to Forreste saae man
af og til, naar et pludseligt Vindpust bloeste deres Kapper
tilside, et Lysfloer af den Tids smaa Haandlygter, som
Folk benyttede paa Gaderne om Aftenen. D a de kom op
ad Gaden, lagde Manheimer Mcerke til nogle Mcend, der,
saa usædvanligt det end var paa denne sildige Tid, dreve
omkring foran dem, tilsyneladende uden nogen bestemt
Hensigt, og som forsvandt i Retning mod Kirken, efter at
have vexlet nogle Ord sammen.
„Seer I dem?" hviskede Capitainen til den Gamle.
„J a vist!"
,/Jeg tcenkte mig nok, at der var flere end To om
det Stykke Arbeide."
„S aa meget desto bedre," svarede Nieler med et til-
s freds Nik.
Soldaterne bleve fordeelte i den Orden, Manheimer
i havde bestemt, og havde noeppe indtaget deres forskjellige
- Poster, for Capitainen gik hen til Hovedindgangen og
j bankede tre lydelige Slag paa Doren med Knappen af
r Kaardeheftet. Der var Ingen, som svarede, men det svage
? Lys, som hidtil havde skinnet ud igjennem de smaa B ly -
: ruder, forsvandt pludseligt.
Manheimer bankede igjen, satte Munden til Nogle-
^ hullet og raabte:
„Luk op, i Svenskekongens N avn!"
Han vilde netop gjentage denne Opfordring og trak
Veiret til et nyt Udraab, da han horte langsomme og
ls floebende Skridt, som syntes at noerme sig Doren.
„Hvem banker saa sildig om Aftenen paa Kirkedsr?"
si spurgte en dyb og mandig Stemme.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:04:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/15/0171.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free