Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gjøngehøvdingen - 15. Hvari Nytten af en Kakkelovnskrog overgaaer dens Behagelighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
178
Kjoler af Silke og det fineste hollandske Klcede, at lade sig
opvarte af mine Folk og ikke bestille andet end at pleie
mig stakkels M and lidt paa mine gamle Dage? Hvad?"
Den unge Pige tav, fordi det under den oiensynlige
Kamp, hvori hun befandt sig, var hende umuligt at fremfors
et Ord, hun vovede for forste Gang med et ubeskriveligt
bonligt Udtryk at hceve sine store, blaa Dine op til det
grinende Satyransigt, hvis graadige B lik slugte alle hendes
Andigheder, og hvis Loeber under S m ilet trak sig sammen
i de besynderligste Folder, fordi de paa samme T id maatte
skjule en fuldstcendig M angel paa Teender.
„E lle n !" udbrod Faderen med et lynende Blik. „Kan
Hun ikke svare H r. Lehnsmanden?"
Ellens Lceber zitrede, hun foldede sine smaa Hcender
over Brystet, idet hun hviskede sagte, ncesten uhorligt:
„Ak, naadige Herre! jeg vilde saa nodig blive her
paa S lottet; hav Forbarmelse med mig lille P ige!"
„Hendes Fader er en D um rian," svarede Tyge Hseg,
„jeg skulde ikke sige det saa ligefremt. Han har forebragt
m it Hjertes bedste Onske paa en ravgal Maade; af alle
Mennesker er jeg nok Den, som mindst vilde gjore Hende
noget til Fortrced. M en tor Hun sine kjonne Oine og gaa
saa lidt ned til Huusholdersken. Jeg har en Sag at af-
gjore med Hendes Fader im idlertid."
Ellen reiste sig, glad over den givne Tilladelse.
„Kom forst hen til mig, for Hun gaaer," vedblev
Tyge med det storst mulige Udtryk af Venlighed, som
han var istand til at give sit Ansigt. „Kom herhen, min
sode Dukke, at jeg kan knibe Hende lidt i Hendes rode
Kinder."
Ellen adlod nolende og ilede derpaa ud af Salen.
„N u vel, Hr. Lehnsmand!" udbrod Espen, da de
bleve alene, idet han, uden at afvente Tilladelse, tog Plads
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
