Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gjøngehøvdingen - 17. Ib opdager Rotternes Appetit, og Svend træffer gamle Bekjendte
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
217
„D e t er i sin Orden," sagde han. „H vor agte I
Eder hen?"
„A d Jungshoved til."
„D e t trceffer sig scert heldigt. Jeg kommer netop den
samme Vei henimod Middag, saa kan I huste at kroeve
Betaling for Mjoden. — Drag Eders Vei i Fred."
Med disse Ord rede Rytterne videre.
„Jeg troer, de lo ad os," sagde Ib , da Slceden var
kommen saa langt bort, at hans Ord ikke kunde hores.
„D en Fornsielse kan vi unde dem, de brave Folk!"
svarede Svend, „siden de lode os beholde vore Penge.
Men Enden er ikke endda, vi troeffe vel flere af deres
Kammerater, efterhaanden som vi ncerme os Jungshoved."
Svends Formodning blev strax efter stadfcestet, idet
man atter hsrte Hestetrav hen over den frosne Jord. I b
reisle sig op paa Sloeden og saae en Afdeling Ryttere
komme frem mellem Bakkerne. Saa snart Svenskerne fik
Oie paa det lille Kjoretoi, rede de hen mod det. Svend
lod Hesten gaa Skridt for Skridt, I b bsiede sig over ham
og hviskede:
„Denne Gang kniber det, jeg kjender den Uniform,
Karlene bcere. Det er Grev Fersens Dragoner, Mage
til dem, vi plyndrede og bandt i Skovhytten ved
Gjerderod."
„ T i stille," svarede Svend, „jeg seer det nok. De
agte vel kun at gjore samme Handel som nylig deres
Kammerater."
Dragonerne rede imidlertid hen paa Siden af Slceden
og befalede Svend at holde stille. Anforeren gjentog om-
trent et lignende Sporgsmaal, som lidt tilforn var blevet
dem gjort, I b svarede paa samme Maade.
„H a r I svenske Hovedsmandens Tilladelse til at for-
handle Eders Varer?"
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
