- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 15. Gjøngehøvdingen og Dronningens Vagtmester /
223

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gjøngehøvdingen - 18. En Gaardhund

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

223
omtalte og frygtede, til at man ikke skulde gloede sig over
hans Admygelse. Hans Forkloedning som Fruentimmer
gav desuden foroget Anledning til M orflab og til en
Moengde Indfald, som bleve modtagne med almindeligt
Bifald.
Svend syntes at vcere uden Oren eller idetmindste
uden Sands for alle disse Åringer. Han blev siddende
vaa Sloeden, indsvobt i den blaa Hvergarns Halvkaabe,
og stirrede ftivt hen for sig. A f og til forandrede dette
B lik sin Retning og hoevedes op mod et Vindue i overste
Etage, hvis Gardiner vel vare nedtrukne, men mellem
hvilke der dog flere Gange viiste sig et smukt, kvindeligt
Hoved, hvis mvrke Dine syntes at mode Gjongens.
Blandt Mcengden var det iscer en ung Halvmaane-
blceser, som udmcerkede sig ved sin platte Skjemt, og hvis
Indfald bleve modtagne med tydeligst Jubel. Svends
vedvarende Ligegyldighed og Kulde opirrede ham; for at
bringe storre Afvexling i Spogen loftede han Filthatten
af hans Hoved. Ved denne Fornoermelse syntes Svend
endelig at vcere vaagnet, han kastede et B lik fuldt af
Foragt omkring sig og udbrod:
„Hvorfor lader D u mig ikke vcere i Fred? Nu taler
D u kun saa og brafler, mens D u seer et halvt Regiment
Kammerater omkring D ig, men om v i engang modtes,
hvor S ol og Vind var lige fliftet, vilde knapt et Rotte-
hul vcere D ig lille nok til at krybe i S kjul for m ig."
„M in Tro om jeg vilde," svarede Halvmaaneblceseren,
i-pirret over, at Fordelen i dette Oieblik syntes at vcere
paa Svends Side; „snarere skulde jeg prove med min
Klinge at gjore et Rottehul i D ig, som baade S ol og
Vind kunde skinne ind igjennem."
Under disse Ord lod han sin Sabel udfordrende
kredse omkring i Luften. Fangen stod opreist ved Siden

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:04:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/15/0231.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free