Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gjøngehøvdingen - 21. Underveis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
253
gjore vi derfor i at hore os lidt for underveis, siden faae
vi nok vor Lyst styret med at ride."
Medens Kulsoen talede, vare Rytterne komne op til
Bondebyen Baarse. Her deler Veien sig i to Arme.
hvoraf den ene lober ind i Landet mod Nordvest til
Noestved og Ringsted, den anden vedbliver derimod at
folge Retningen opad mod Kjoge. Omtrent lige ved
Omdreiningen laa dengang en lille Smedie, hvis Eier
just var ifoerd med at beslaa en Rytterhest. Da han saae
Skaren noerme sig, standsede han sit Arbeide, skod Huen
op i Panden og stirrede Svenskerne unode med et nys-
gjerrigt Blik. Kulsoen red hen til ham.
„Guds Fred og god Morgen, Asm us!" udbrod hun,
smilende over det Udtryk af Forundring, Hvormed Manden
gjenkjendte hende. „H ar D u ingen Veifarende seet til i
denne Morgenstund?"
„Veifarende?" gjentog Manden med aaben Mund og
vedblev at stirre paa hende. — „Herre Jomine, Boel! er
det ogsaa Hende? — Saa nu er Hun da bleven til et
Mandfolk?"
„Ak ja, Asmus! det gaaer mig ikke bedre, men D u
svarede ikke paa mit Sporgsmaal."
„Hvad skulde det voere for Veifarende?"
„E n Mand eller to, der age paa en Sloede og fore
Oltonder med sig."
„Dem har jeg ikke seet til, men havde Hun voeret
her igaar, saa kunde Hun have tjent sig en Skillings
Penge."
„Hvormed?" spurgte Kulsoen.
„D en ene af Herremandens Kster oppe paa Engel-
holm er kommen forkeert afsted og har faaet Troldtoi i
sig, saa den hverken kan leve eller do. Herremanden lod
derfor gaa Bud om efter en klog Kone, at hun kunde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
