Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gjøngehøvdingen - 21. Underveis
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ko og dens Troldtoi? Giver
Kogleri?" . . n
„Hvad skal man sige til det, strenge Herre! imellem-
stunder forundes der mig ikke bedre V ilkaar."
Capitainen syntes at voere hensunken i dyb Eftertanke.
Pludselig dreiede han sin Hest noermere hen mod Kulsoen
og udbrod doempet:
„K an D u ogsaa spaa?"
„D e t er den mindste af mine Kunster."
„Sandfoerdigt?"
„S a a vist, som I troekker Veiret."
„P ro v at spaa m ig," sagde Manheimer og drog
Skindhandsken af sin hoire Haand „Kan D u Uore
det rigtigt, saa har jeg et Tomarksstykke til Drg r mru
Lomme." , .
„H voraf kan I fornemme, om ieg spaaer ngtrgt^
spurgte Kulsoen og tilkastede ham et lurende Blrk. ,
„Jeg er bleven spaaet engang tilfo rn ," lagde Capr-
tainen, „og det af en beromt Mand, din Mester trlfu ld^
Han kunde mane Djoevelen op af en Spand Vand for e
godt Ord og soette ham bort igjen. Det har jeg seet med
mine egne Oine. Hvis D u nu spaaer mig det samme
som han, veed jeg, at D u forstaaer dm Kunst og farer
med Sandhed."
„Roek mig da Haanden!" sagde Kusioen.
Hun lod sin Hest gaa i langsomt Skrrdt, greb M an-
heimers Haand og betragtede den opmoerksomt nogle -me-
^ E ^ D e t var da seere Tegn!" ytrede hun strax efter.
„J e g ’h a r nu spaaet saa mangen Mand sit Livsbrod, men
aldrig seet M «rker som Eders tilforn. Hvad den g e m -
mede forkyndte, det siger jeg ikke, for jeg med det rkke,
men i Eders Haand staaer at loese, at I hverken m
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
