- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 15. Gjøngehøvdingen og Dronningens Vagtmester /
276

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gjøngehøvdingen - 22. Sidste Forsøg

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

276
denne, medens han flettede paa et Halmbaand til
Sloeden.
„N a tu rlig v is !" svarede Ib . „ V i To kunne ikke skilles.
V i reise desuden i det samme ZErinde."
„J a , hans ZErinde kjender jeg allerede."
„Hvad for noget? D u kjender det?"
„A a ja, jeg gjoettede det, ligesom jeg saae ham."
„D u gjcettede det," gjentog I b med en ubeskrivelig
Gebcerde.
„Jeg har hjulpet Mange af den hoie Adel, soni
flygtede, da Svensken kom."
„N aa, saa D u veed ogsaa, at vi ere Adelsmoend/
ytrede I b med et selvtilfreds S m il. „Jeg v il voere for-
domt, om D u ikke er den klogeste Mand, jeg lcenge har
truffet paa; men det vidste jeg jo forud, jeg kunde se det
paa D ig ved forste Oiekast. Lagde D u ikke Moerke til,
at jeg betragtede D ig saa noie? D u er ogsaa bestemt
til noget bedre end at slide D ig op som Fifler. Jeg
siger det reent ud, og naar D u sorer os lykkelig og vel
over Bugten, skal jeg hjoelpe D ig dertil. Kongen og
hoie Rigens Raad gjor soer meget af os. Det koster mig
kun et Ord, og de beskikke D ig strax paa Timen til B y -
svend eller til Birkefoged, hvad D u selv tykkes for bedst.
B i lidt, at jeg kan skrive det op i min B og!"
Fiskeren havde under disse Forsikringer betragtet Ib
opmoerksomt og forskende. Hans Ansigt antog efterhaanden
et Udtryk af T v iv l, som I b aldeles lod til at overse i
den Trang, han for Oieblikket solte til at meddele sig
efter den vedvarende Tavshed, han havde voeret nodt til
at iagttage i det sidste Dogn.
„Veed I hvad," sagde Fiskeren, medens I b ssgte i
sine Lommer efter den omtalte Bog. „Jeg tomter, vi lade
det fare. Vorherre har givet mig en god Forstand,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:04:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/15/0284.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free