- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 15. Gjøngehøvdingen og Dronningens Vagtmester /
323

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gjøngehøvdingen - 26. „Høit at klyve, dybt at falde“

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

323
handlere gjorde nye Vansteligheder, derved opstode S tridig-
heder, og Kroenkelsen fik et Skin af Ret.
Im idlertid begyndte Rolighedens og Fredens Sysler
igjen paa Oerne. Herremandene vendte tilbage til deres
Godser, Dronning Sophie, hvis M agt og hoitflyvende
Planer hele Vinteren havde vceret begrcendsede af P alis-
faderne omkring Kjobenhavns Volde, rustede sig atter til
Jagt, hun forlod Hovedstaden, omgiven af en Skare
Lykkeriddere, som hendes Tilboielighed havde kaldt ind i
Landet, og som trivedes ypperligt i hendes Naades S o l-
skin. Adelen, denne Guddom, som Frederik den Tredie
fra nu af toenkte paa at styrte, var atter Herre, og Bon-
den atter Slave.
Det var i Slutningen af M arts Maaned, da Svend
en Eftermiddag gik ned til Jungshoved igjennem Heste-
haven, som man kalder den store og morke Skovstrækning,
der udenfor Bonsvig bedoekker Kysten langs med Prcesto
Bugt. Lcerkerne sang, Sneen var smeltet, paa Markerne
saae man Hovfolkene drive deres Stude foran Ploven,
efterfulgte af den rodbenede Stork, som sogte om Orme
i Furerne. A lt var denne Dag et Billede paa Foraaret
med dets Poesi, dets Friskhed og milde, velgjorende Luft.
. Ogsaa i Svends Indre boede Foraaret med Haab
og lykkelige Anelser. Hans Ophold i Hovedstaden havde
voeret en fortsat Rcekke af Udmoerkelser og Trium fer, som
han hidtil kun havde feiret i Drornme. Han vendte nu
tilbage til Skuepladsen for sine Bedrifter, opfyldt af en
loenge savnet Ro. Det var Kjoerlighed og dens Loengsler,
som beherskede ham, og medens denne Folelse syntes at
forskjsnne alt i hans Noerhed, eftersom det stedse er vor
egen Stemning, der giver vore Omgivelser Lys og Farve,
opfyldte den tillige hans Sjoel med de forskjelligst?
Billeder.
2 1 *

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:04:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/15/0331.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free