Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gjøngehøvdingen - 26. „Høit at klyve, dybt at falde“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330
Jorgen Reedtz havde stedse behandlet Svend med
Agtelse og Velvillie. I hans Huns glemte man Skyttens
underordnede Stand, det var mere Vennen, hvis Selskab
man sogte paa Rideture og Udflugter, end et Tyende, man
nedladende tillod at tage Deel deri.
Denne Dag syntes Lehnsmanden at modtage ham
med endnu storre Opmærksomhed end nogensinde tilforn.
Rygtet havde forloengst udbredt hans Bedrifter i Omegnen,
og hvad der i Lehnsmandens Dine endnu gav disse en
foroget Betydning, var den soerdeles Naade, Svend havde
sundet hos Kongen. Bekræftelsen herpaa blev, som sagt,
bragt t il Jungshoved af Capitain Lykke, som strax efter
Oberst Sparres Bortreise kom i Besog paa Slottet tillige-
med Ridder Korbitz og ligesom tidligere modtes disse to
Adelsmcend ogsaa denne Gang som hinandens Rivaler i
et og samme Anliggende: en Dames Gunst.
Julie Parsberg kom ikke tilsyne, hvilket hun ellers
altid pleiede, naar Svend var tilstede paa Slottet, og
dog var hun vidende om hans Ncervcerelse; da han gik
ind over Vindebroen, havde han kastet Blikket op til
Vinduerne og seet hende troede tilbage fra Ruderne.
Svend tog Afsked og gik. Hans sidste Haab var svundet.
Dodens Haand havde lagt sig over hans Kjcerlighed.
Paa Tilbageveien skjulte han sig i et Buskads, som laa
paa den vestre Side, nedenfor Slotsbakken. Veiret var
ualmindelig mildt. Solen skinnede, Bogfinken og Droslen
floitede inde i Skoven. Gjongehovdingen vidste, at en
saadan Eftermiddag pleiede at lokke Julie ud. Han ventede
paa hende.
Lehnsmanden og Kai Lykke rede bort fra Slottet.
Jcegerdrengen forte tre Hunde sammenkoblede i en Rem
foran dem. De droge paa Jagt i Roeveholms Moser.
Tiden gik, Solen forsvandt efterhaanden bag Skoven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
