Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gjøngehøvdingen - 26. „Høit at klyve, dybt at falde“
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334
havde hun endnu ikke vovet at gjore sig selv. Blodet
soer hende til Hovedet, og hun tilkastede ham et stolt og
maalende B lik, medens hun udbrod:
„Hvad vover I at sige?"
„Hvad I vovede at gjore," svarede han.
„M en jeg forstaaer Eder ikke. Hvad mener I ? " ved-
blev hun i en udfordrende Tone.
Denne Spot bragte ham ud af den Fatning, som det
havde voeret hans Hensigt at bevare.
„ I elsker en Anden!" gjentog han med skjcelvende
Lceber og et funklende B lik, „dermed v il jeg sige, at I
bedrager en Anden, som I har bedraget m ig."
Svends Heftighed gjengav Julie hele sin tidligere
Overlegenhed.
„A k nei, Svend G jonge!" svarede hun med et
Skuldertræk. „Jeg har ikke bedraget Eder, jeg bedrog
kun mig selv."
Medens Ju lie sagde dette, havde hun reist sig fra
Boenken, hun hilste fornemt og koldt og gik op mod
Slottet.
Svend blev staaende nogle Oieblikke og stirrede efter
hende. Derpaa forlod han Haven og gik tilbage til sit
Hjem. Medens al Naturens Poesi syntes at hvile over
Slottet og dets Omgivelser i denne stille og fredelige
Aften, var han opfyldt af bitre og sorgelige Tanker;
medens Himlen glodede og Fuglene sang i Skoven, fore-
gik i hans Ind re et af hine betydningsfulde O ptrin, for
flygtige og for righoldige til at kunne gjengives med Ord.
Han beklagede sig selv, det Haab og den Lcengsel, han
havde skjoenket Julie, den Blomst, saa straalende og rig
paa Farver, saa fattig og blottet for D uft.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
