- Project Runeberg -  Skrifter af Carit Etlar (1888) / 15. Gjøngehøvdingen og Dronningens Vagtmester /
391

(1888-1890) Author: Carl Brosbøll
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Gjøngehøvdingen - 30. En opfyldt Spaadom

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

391
Han lod Handlingen folge efter sine Ord, derpaa ud-
stodte han et lydeligt og gjennemtromgende Raab: „Kom
herhid, I Gjonger! kom om paa den vestre Side, saa skal
I finde et M a a l for Eders Kugler og se, hvordan Proesten
holder Ord."
To Skud faldt fra de flygtende Ryttere, som allerede
vare komne over Graven ind i Skoven. Tange holdt sig
dcekket af M uren, medens han vedblev sine skingrende og
gjennemtromgende Skrig. Derimellem horte man Capi-
tainens Bonner og glimrende Lofter.
Maanen kom frem over S lottet og beskinnede den
Ulykkeliges kridhvide Ansigt og de fortvivlede A n-
strengelser, han gjorde for at lose Knuden paa Linen.
Strax efter saae man flere morke Skikkelser forsigtigt
stroekke Hovederne frem over Volden, som lob i Flugt
med begge Murenes Sidefloie. Manheimer udstodte et
Angstraab. Fra den Hoide, hvori han befandt sig,
saae han Gjongernes Bosselob glindse i Maanelyset,
idet de bleve rettede op imod ham. Fire Skud faldt.
Capitainens Legeme boiede sig sammen, medens hans
Arme foegtede omkring i Luften. Derpaa horte man
et dybt og klagende Suk, og Manheimer havde ophsrt
at leve. Hans Lig hang stivt og ubevægeligt ned ad
Muren.
M en ovre paa den modsatte Side af Graven skin-
nede Maanen paa samme T id hen over en krumboiet
og mager Skikkelse, som sad paa en Steen, hvorfra hun
havde voeret Vidne til det sidste O ptrin. Hendes rynkede
Ansigt viste et modbydeligt Udtryk af Spot og skadefro
Gloede. Da Manheimer havde udstodt sit sidste Klage-
raab, reiste hun sig op og mumlede for sig selv:
„Jeg vidste jo nok, at det maatte komme, som jeg
sagde: Han skulde hverken do paa Jorden eller i Vandet.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 23:04:27 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/etlar88/15/0399.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free